Rødby Skole - en skole med fokus på læring, trivsel og internationalt udsyn
På Rødby Skole arbejder alle for et godt læringsmiljø med tydelige rammer, da vi tror på, at det skaber god læring og trivsel for vores elever. Vi lægger vægt på en god og tæt dialog med forældre og øvrige samarbejdsparter.
På Rødby Skole er vi meget opmærksomme på vores rolle i lokalsamfundet og i verden omkring os. Det betyder bl.a., at vi er aktive i samarbejdet med de lokale foreninger, virksomheder og internationale aktører.
Vi prioriterer de fysiske rammer samt et godt arbejdsmiljø for både elever og medarbejdere som grundlag for en god skoledag.
Se lidt fra vores læringsmiljø i videoen her.
Det meningsfulde samarbejde
Samarbejdet med lokale foreninger, virksomheder og internationale aktører skal bidrage til en varieret og differentieret undervisning, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau og således understøtter elevernes læring, trivsel og motivation.
Vi har på Rødby Skole mange muligheder for at involvere og samarbejde med lokalsamfundet og erhvervslivet, og det er vi meget glade for. Det giver os mange muligheder for at planlægge undervisning til eleverne, der både giver mening og opfylder folkeskolens formål.
På linket kan du se en lille video, der blev til, da 6. klasserne var med til at plante klimaskov med Femern A/S. Bemærk linket åbner i YouTube og fører væk fra skolens side.
2. klasserne hjalp i starten af juni Banedanmark med at vælte hegn og tælle insekter. Se artikel om projektet på TV2 ØST - Bemærk linket fører væk fra skolens side.