Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Rødby Skole
Mobil menu

Naturfagsmaraton

Til kamp mod klima-forandringer i Naturfagsmaraton

For 2. år i træk, siden Corona lukkede landet ned, deltog Rødby Skole i Naturfagsmaraton i februar måned. Denne årlige naturfagskonkurrence har til hensigt at skabe motivation og interesse for naturfag og teknologi, og det er et undervisningsforløb med masser af spændende og innovative opgaver for 5. og 6. klasser i hele landet.  

I år var det 5.a fra Rødby Skole, der var afsted for at dyste i de seks forskellige og virkelighedsnære opgaver, som de forsøgte at løse ved at være undersøgende, opfindsomme og tålmodige. Eleverne arbejdede praktisk med opgaverne hjemme på skolen hele uge seks og drog spændte afsted til konkurrencen i Maribo. Fire skoler fra Lolland Kommune var repræsenteret ved konkurrencen, og der var hård konkurrence i de enkelte opgaver samt de tilhørende quizzer.

Det lykkedes 5.a at hive vinderdiplomer hjem for to af opgaverne - samt at vinde hele konkurrencen. Klassen var på toppen og enige om, at det havde været en god oplevelse med meget læring. Næste års 5. klasser kan godt glæde sig. 

Billedet er fra konkurrencedagen i Maribo, hvor et hold dystede i konkurrencen, The Ocean Race mod plast, om at fjerne mest affald fra stranden med deres hjemmebyggede køretøj. 

The Ocean race mod plast